søndag den 10. marts 2013

Det går jo godt!


Herhjemme! Nyder min barsel, nyder mine skønne børn som jeg ikke kan få nok af!

Rebecca er blevet rigtig stor, hun beder nu selvom at få bleen af morgen og aften og går 1-4 timer af gangen uden, hvor hun selv kommer løbende og råber "Becca tisse" når hun skal på wc, kun et uheld! Så flot! Vi presser hende ikke og spør heller ikke om hun vil have bleen af, det er kommet helt stille af sig selv.
Efter hun brækkede foden har det været svært at komme væk fra iphone og fjernsyn, men med en kold tyrker og tegnefilm osv. i SMÅ doser ja så er hun begyndt at lege med sit legetøj rigtigt! Dukkerne bliver passet og plejet, der bliver bygget legohuse og hun "læser" bøger for Magnus.
Rebecca harr været passet af min lillebror og hans kæreste som venter en dreng 9. april, det gik bare så godt! Jeg var lidt nervøs da hun kun har sovet ude hos mormor&morfar og farmor...men hun havde det som blommen i et æg og hun forguder sin onkel og Heidi. Det tog 1/2 time at få hende med hjem igen....
Sidste weekend var hun en tur i Build a bear med Moster og Michael, inden de nu er gået konkurs. Hun kom hjem med en sød kanin i glimmertøj og med bankende hjerte ;)
Rebecca 2 år og 5 mdr.
Rebecca er skudt i vejret og kan prale af 14,4kg og 94 cm! Rebecca har haft en omgang med skoldkopper helt 10-15 stk. Rebecca sover stadig fra kl. 19-6 (nogen gange skal hun vækkes henaf 7-8 tiden) og hun sover gerne 2-3 timers middagslur. En rigtig sove pomfrit! Men hun "køre" også meg 110 km/t når hun er vågen.



Magnus er nu på grød 2 gange om dagen og vi er så småt startet om morgen også, men venter et par uger endnu så han kan få øllebrød og havregrød. Han er et rigtigt grødhoved! Der går ikke meget til spilde og der spises altid 1-2 dl.
Søvn er stadig noget han ikke mener han har sååå meget brug for...Magnus bliver puttet kl. 19 og sover 3-4 timer tungt også er han vågen hver 1-3 time for at få sut, blive lullet lidt eller få mad.....puuha det holder hårdt! Oveni så sover han 20-40 min 3-4 gange om dagen... det eneste der holder mig oppe er hans milde væsen og hans altid gode humør, han smiler og er altid glad! Ingen tudeture som i de første 2-3 mdr. hvor han skreg MEGET.

Magnus 5 mdr. og 2 uger
Han kan prale af 8,5kg og 74 cm! Også sidder han selv nu 100%, er begyndt at flytte sig lidt rundt på maven, primært rundt eller bagud.


Ellers går det stille og roligt! Jeg er inde i en krea stime hvor jeg har lyst til at sy hele tiden, imens der står dej til hævning og er kage i ovnen :)
Jeg er meget mere hjemme i denne omgang barsel, jeg vil gerne være noget ekstra for mine børn også er Magnus noget mere sensitiv, så for alles bedste ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar